I kilde- og litteratur samlingen kan du dykke dybere ned i historien og finde artikler, kilder og litteratur til de emner, der er interesserer dig. Kilderne og litteraturen indgår desuden i de forløb, der er blevet lavet til gymnasieskolen. Samtlige elementer er lagt op med forlagenes eller forfatterens tilladelse, og På Kanten siger mange tak for hjælpen. Alle kilderne og litteraturen kan bruges fuldstændig som man lyster.
Som overordnet indgangsvinkel til at arbejde med forholdet mellem normalitet og afvigelse kan Poul Duedahls artikel “Normalitet og afvigelse” fra bogen De måske ustødte benyttes.
Forsorgsmuseet
LITTERATUR
Johnny Wøllekær: Et liv på skyggesiden. Siden Saxo 1996, vol. 13, s. 9-16. I “Et liv på skyggesiden” introducerer Wøllekær fattiggårdene som institution. Artiklen er letlæselig og kan benyttes som generel indgang til fattiggårdenes storhedstid sidst i 1800-tallet. Hent som PDF.
Nils Valdersdorf Jensen: Skal Carina og Robert på Fattiggården? Information, 13. april 2013. I artiklen sammenlignes nutidens fattigdomsdiskussion med den måde, man talte om fattigdom på, da fattiggårdene var i funktion. Har vi ændret os, eller er alt det samme? Læs online her.
Inge Mønster-Kjær: Fattigdom som forbrydelse? Fynske Årbøger, 2011. s. 55-64. I artiklen beskriver Mønster-Kjær livet på Fattiggården i Svendborg og bruger ét fattiglem, Alma, som indgang til at forstå institutionen. Artiklen kan bruges som ramme ved undervisning om tidlig velfærdshistorie eller ved besøg på Forsorgsmuseet. Hent som PDF.
Inge Mønster-Kjær: Fattiggården i Svendborg I et TV2 program “på tomandshånd” fortæller ph.d. Inge Mnster-Kjær om Fattiggården. Kan være velegnet til introduktion om emnet. Se her.
Virtuel tour af Fattiggården I 16 små videoer kan du komme rundt i Fattiggårdens rum. Både dansk og engelsk. Se her.
100 Års Fattigdom Forsorgsmuseets undervisningsmiddelwww.100aarsfattigdom.dk har opgave forslag, litteraturanvisninger og forløb om emnerne hjemløshed, fattighjælp før og nu, fattigdomsgrænsen og alkohol.
KILDER
Fattiggårdens reglement fra 1872 Reglementet indeholder reglerne for Svendborgs nyopførte Fattiggård. Derudover er inkluderet er arbejdsregel, spiseregel og tidsinddeling. Kilderne kan bruges til at få et indblik i, hvordan man ville have, hverdagen ideelt skulle være.
Straffeprotokol fra 1904/1906 Uddraget giver et godt indblik i livet bag murene og hvilke straffe man kunne forvente at få, for fx beruselse efter udgang. Læs her.
Forhør ang. branden på Fattiggården 1899 I sagsakterne afhøres samtlige tilstedeværende, og mistanken samler sig om Fattiglemmet Peter Jørgensen. Til undervisning kan teksten deles op, og man kan finde argumenter for og imod Jørgensen. Hent som PDF.
Sagsakter fra voldssagen i 1909 Havnebetjent Jægher får stukket et øje ud under en betalje med Peter Jørgensen. I sagsakterne fortæller både Peter Jørgensen og Jægher deres versioner af historien. Hent som PDF.
Naadsens Brød af Henrik Pontoppidan I novellen beskrives – meget malende – Fattiggården i en købstad og hvordan en af borgeren kæmper imod at blive sendt på kassen. Læs online her.
Artikler fra Svendborg Avis og Socialdemokraten I de tre artikler fra slutningen af 1800-tallet kan man studere samtidens reaktion på fattiggårdene. Socialdemokraten er negativt stemt (læs her) medens man i Svendborg er positive (læs her)
Alderdomshjem I denne artikel fra “Hjemmet” år 1904, beskrives alderdomshjemmet De Gamles By i København.Hent som PDF.
Levestandard omkring år 1900 Via en læges indberetninger om børns sundhed (læs her), en selvbiografisk tekst fra et arbejderhjem (læs her) samt et budgetoversigt fra bl.a. en arbejderfamilie (læs her) kan man få et indtryk i levestandarden i årtierne omkring år 1900.
Arresten
LITTERATUR
Peter Scharff Smiht: For fangens elementaire moralske opdragelse. Artikel i Historisk Tidsskrift Bd. 101, h. 2. (2001) I artiklen ser Smith på det moderne fængselsvæsens gennembrud i Danmark. Specielt ses på Vridsløselille. Hent som PDF.
Anne Okkels: Kriminalitet og Straf. Gyldendal, 2011. I uddraget (20-27) fokuseres på, hvad forskellige teorier siger om, hvordan og hvorfor vi i et moderne samfund straffer som vi gør. Hent som PDF.
Mogens Carstensen og Jørgen Olsen: Middelalderliv. Gyldendal, 1987. I uddraget ses på de tidligste straffeforanstaltninger for mord og tyveri, bl.a. Jyske Lov, skånske lov om afhug af lemmer. Hent som PDF.
Johhny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Gads Forlag, 1982, I uddraget (s. 54-58 + 68-73) beskrives synet på forbrydelse og straf i 1500-tallet, hvilket understreges med flere kilder (Luther, Peder Palladius og Biblen). Hent som PDF.
Beth Grothe Nielsen: Letfærdige qvindfolk. Aarhus Universitetsforlag 1999. I kap. 19, trægger Nielsen linjerne fra 1800-tallets lovgivning mod fødsels i dølgsmål og op til i dag.Hent som PDF.
KILDER
Arrestforvarer Marius Hansen og kones sølvbryllupssang, 1930. I sølvbryllupssangen kommer man lidt tættere ind under huden på Arrestforvarerparret, og hvordan der er blevet set på deres beskæftigelse i vennekredsen. Hent som PDF.
Jørgen Madsens brev til borgmesteren i Odense. I brevet anmoder Madsen underdanigst om støtte til at blive sendt ud af landet – så han kan leve et ærligt levned. Hent som PDF.
Sagsakter fra Karen Erikke Eriksens retssag. I retsagens afgøres det om Karen har kvalt sit barn eller ej. Læs anklagerens detaljerede og spændende skrift her, og forsvarerens skrift her. Den endelige dom over Karen kan læses her.
Henrettelsen af Anders Sjællænder I denne kildesamling om den sidste offentlige henrettelse i Danmark, som mange var mødt frem for at overvære, kan forskellige versioner af begivenheden studeres. Hent som PDF.
Om Cellestraffen Frihedsberøvelse og cellestraf bliver almindelige i 1800-tallet, og i denne kilde beskrives fordelene ved cellestraffen og det nye fængsel Vridsløselille.Hent som PDF.
PSYKIATRISK SAMLING
LITTERATUR
Anders Kelstrup: Galskab, psykiatri, galebevægelse. Forlaget Amalie, 1983. I dette uddrag fokuseres på psykiatriens historie fra anstalterne frem til distriktspsykiatrien. Kelstrup skrev som en del af galebevægelsen der var antipsykiatrisk, hvilket ses tydeligt. Hent som PDF.
Jesper Vaczy Kragh: Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-83. Syddansk Universitetsforlag, 2010. I dette uddrag (s. 11-24 samt s. 41-46) fra “Det hvide snit” dykker Kragh ned i et sort stykke dansk psykiatrihistorie: Danmarks topplacering som bruger af det hvide snit. Specielt kan indledningen bruges til at indlede et forløb om det hvide snit. Hent som PDF.
Jesper Vaczy Kragh: Sidste udvej? Træk af psykokirurgiens historie i Danmark. Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007, 9-36. I artiklen behandles det hvide snit og dens historie i Danmark. Kan bruges som baggrundslitteratur og giver et godt helhedsbillede af udviklingen. Læs online her.
Jesper Vaczy Kragh m.fl.: Psykiatriens historie i Danmark. Hans Reitzels Forlag, 2008. I uddraget (86-87, 114-118, 309-317, 315-316, 324,327) dækkes psykiatriens udvikling fra dårekister og fremefter. Særligt er der fokus på udviklingen fra 1970’erne, antipsykiatrien og nyere psykiatri. Hent som PDF.
Maiken Nørup og Haariet M. Hansen: Teglgårdsparken – sindsygehospitalet, der blev en bydel. Middelfart Museum, 2007. I uddraget (s. 7-39) fortælles Sindsygeanstalten ved Middelfarts historie, og vandringen fra anstalt til hospital. Kan benyttes til at gå i dybden med institutionen. Hent som PDF.
Anne-Elisabeth Brade: Psykisk sygdom og psykiatri i historisk perspektiv bind 1 – 2 med kilder. Medicinsk Museion 1999. I uddraget af bind 1 fortælles om synet på psykisk sygdom fra antikken til år 1900. Bind 2 (i to dele) indeholder en fremragende tekstsamling fra antikken til nu. Hent bind 1 her. Bind 2 her, og her.
Forlaget Amalie: Gale mod magt – magt mod gale. En bog om magt og modmagt i psykiatrien. 1986. I bogen fortælles galebevægelsens første historie, og med historier og digte fortælles det antipsykiatriske perspektiv. Hent som PDF.
Forlaget Amalie: Sommerlejren ved Middelfart. 1984. I beretningen fortælles om den antipsykiatriske sommerlejr ved Middelfart 1984, og de aktioner der fulgte med. Indeholder plakater, sange og historie.Hent som PDF her.
KILDER
Sofie Skotte: Et glimt af livet. 1908. I et glimt af livet tegner Skotter, som selv er tidligere indlagt, et stærkt og farvet portræt af livet på en dansk sindssygeanstalt, hvor hun anklager Overlægen for magtmisbrug og tortur.Hent som PDF.
Agner Helwegs svar på Sofie Skottes anklage. I sit brev til Indenrigsministeriet forsvarer Overlæge Agner Helweg sig mod Skottes anklager, og understreger at hun stadig må lide af forfølgelsesvanvid. Hent som PDF.
Morten Andersens breve til sin søster Patienten Morten Andersen skrev gennem flere år dybe og selvgranskende breve til sin søster og svoger. Han hudfletter sit eget sind, sit ophold på Anstalten og forholdet til Gud. Og Overlægen læser med. Hent som PDF.
Anonym opsynsmands erindringer. Trykt i medarbejderbladet Notesblokken i 1967. I erindringerne fortælles om udviklingen fra opsynsmand til plejer, og hvordan hverdagen formede sig på hospitalet omkring år 1910 – for både indlagt og ansat. Hent som PDF.