ARRESTENS GENSTANDE
I reglementet for Arresten listes de godkendte genstande for cellerne. Møbler og tungere genstande var muret og boltet fast, så de ikke kunne blive kastet med, mens mindre ufarlige genstande godt måtte ligge løst.Trods reglementet bærer Arrestens genstande og vægge spor efter sine beboere.
Af læsestof var biblen velset, men nok ikke i den udforming som Bulder fra Florida holdt sin lille KFUM bibel i. Han ville absolut ikke genopdrages, og biblen er fyldt med lumre kommentarer.
Knivene i knivholderen var nummerede, så Arrestforvareren var sikker på, at der ikke blev gemt våben i cellerne. Så det er ikke knive fra køkkenet, der er blevet brugt til at ridse de mange initialer og kommentarer ind i cellegårdens vægge.