ALMA
Den beboer, der har været længst på Fattiggården er Alma Mary Christiane Rasmussen. Hun blev født 24/1 1891 i Svendborg, og blev indskrevet på Fattiggården 16/4 1929 som 38-årig. Fattiggården var hendes hjem i 45 år indtil den lukkede i 1974. Hun blev fundet vandrende omkring i gaderne uden penge og uden et sted at bo. Moderen boede i Svendborg, men ville ikke have hende hjem. I Fattiggårdens protokol er hun også kategoriseret som ”åndssvag”. Når det sikkerhedsnet familien udgjorde var væk, så var Fattiggården sidste udvej..
Alma holdt sig for sig selv, og var ikke meget for andres – og specielt mænds – selskab. Man vidste ikke meget om hende. En diakon, der blev ansat i 50’erne, underede sig fx over, hvorfor Alma haltede. De andre ansatte mente, at det havde hun altid gjort. Diakonen undersøgte dog Almas fødder og fandt ud af, at hendes tånegle var blevet så lange, at de var vokset udover tæerne og nedunder foden. Alma haltede, fordi hun gik på sine tånegle. Det havde dog ikke hindret hende i, jævnligt at vaske trapperne. Omsorgen på Viebæltegård havde sine begrænsninger.
Ved lukningen i 1974, var plejepersonalet nervøse for, hvordan Alma ville håndtere flytningen. Hun havde trods alt boet på Fattiggården i over 40 år. Man holdt det skjult for Alma så længe som muligt, men til sidst skulle budskabet leveres. Da en medarbejder tog sig sammen for at fortælle Alma om den forestående flytning, sagde Alma blot ”Det ved jeg da godt. Det har jeg læst i avisen” – man vidste ikke, at hun kunne læse. Efter flytningen i blev hun sendt på et nyopført plejehjem, hvor hun døde som 90-årig 8 år senere.