Vælg en side

Peter Jørgensen

PETER JØRGENSEN

En af Fattiggårdens mest legendariske beboere var ”Fattiggårdens Skræk” Peter Jørgensen, der huserede Fattiggården af flere omgange.  Han kom første gang på Fattiggården i 1894, som ung mand på 19 år, med en straf for legemsbeskadigelse på samvittigheden. Hans voldelige og opførende opførsel gør ham de følgende år frygtet blandt både indlagte og ansatte.

Peter Jørgensen er i særlig grad beskrevet i forbindelse med en påsat brand på Fattiggården i 1899, hvor han blev anset som hovedmistænkt, dog uden at blive dømt. I forbindelse med efterforskningen (læs sagsakterne her) får vi oplyst, at Peter har været straffet 2 gange for betleri (tiggeri) med vand og brød og 2 gange for vold (senest med overfald på opsynsmanden). Han karakterisedes som: ufordragelig, rå, voldsom, hævngerrig, vred, voldelig og doven. Politiet anså ham som mulig brandstifter pga. hans slette karakter, men man manglede beviser.

De lokale aviser behandlede branden indgående. Man var bange for sociale optøjer, og under branden stimlede flere fattiglemmer sammen og sang den kendte socialistvise Internationale. Havde lemmerne sat ild til Fattiggården? Var der et oprør på vej? Man kunne dog ikke bevise noget, og muligvis var det forvalterens egen søn, der kom til at tabe en cigaret på loftet.

Der er dog også sager, hvor Peter Jørgensen ikke bliver frifundet. Over hele Danmark er han blevet dømt for bl.a. vold, løsgængeri, tiggeri, værtshusuorden og tyveri. Hans dårlige opførsel på Fattiggården i Svendborg gjorde, at man i 1909 ville sende ham på forbedringsophold på den store Tvangsarbejdsanstalt i Odense. Da han hørte det, stak han af men svor hævn. En af lederne på Fattiggården, Georg Alsing sendte bud efter beskyttelse nede fra byen, og Havnebetjent Johan Jægher ankom for at beskytte gården mod Jørgensen og berolige det skræmte personale.

Jørgensen vendte rasende tilbage til Fattiggården som han havde lovet, og i slåskampen med Jaegher stak Jørgensen det ene øje ud på havnebetjenten. Jørgensen blev til sidst overmandet og sendt i Tugthus på et langt ophold der skulle forbedre hans karakter. Om det hjalp vides ikke, men han vendte ikke tilbage til Fattiggården derefter. Læs sagsakterne og sammenlign Jørgensen og Jæghers versioner af begivenheden.