SOFIE SKOTTE
Sofie Skotter er en af de få patienter fra Sindssygeanstalten, der har klaget over sit ophold og fremført den offentligt. I sin klage får hun beskrevet opholdet på anstalten fra en patients side, og hun er absolut ikke tilfreds.
Sofie blev født i 1875, og tog en prestigefyldt uddannelse som lærerinde. Hun lader til at have været meget ambitiøs og flittig, og hun pressede måske sig selv for hårdt. Hun blev overanstrengt, og måtte indlægges på et nervesanatorium i Hornbæk, hvor hun efter nogle måneders ophold blev overflyttet til Sindssygeanstalten ved Middelfart i maj 1902. De stille, naturskønne omgivelser hjalp hende og hun blev udskrevet efter en kort indlæggelse.
Men det var ikke sidste gang hun oplevede anstalten. I juli 1907 blev hun efter eget ønske genindlagt og var i denne omgang indlagt i 15 måneder, indtil hendes familie ”forlangte hende udskrevet paa deres eget Ansvar 7. Oktober 1908”.
Efter hun blev udskrevet i 1908, rejste hun til Paris, hvor hun skrev bogen “Et glimt af livet i en dansk sindssygeanstalt anno 1908″. Bogen er et voldsomt indlæg i debatten om forholdene for patienterne på de lukkede afdelinger, og den retter et skarpt angreb på overlægen, som hun bl.a. beskylder for magtmisbrug og tortur af helt almindelige mennesker:
” I dette underjordiske rige morer man sig med – efter overlægens ordrer – at binde et ganske normalt individ til et apparat, der forestiller en seng. (…) Det hænder, at personen løses fra dette apparat og trækkes endnu dybere ned i anstalten til et baderum, der ligger således at de vildeste mishandlinger af patienterne kan finde sted, uden at deres skrig når ud til omverdenen. ”
Overlæge Agner Helweg svarer på hendes kritik i et brev til ministeriet, og argumenterer for, at hun stadig er præget af det forfølgelsesvanvid der fik hende indlagt. Han beskriver desuden Sofies reaktion ved indlæggelsen, der viser, at hendes beretning ikke er en man skal stole på:
”(…) hun regerede ved at larme både dag og nat og hun blev derfor anbragt i en celleafdeling i 3-4 uger. Her måtte der også træffes sikkerhedsforanstaltninger af den slags man sædvanligvis bruger ved selvmordsforsøg og trusler om selvmord. Det bælte Frk. Skotte omtaler i sin klage, er et bredt læderbælte, der tillader patienten at dreje sig frit og at sætte sig op i sengen, men blot ikke at forlade denne.”
Sofies kritik fik ikke nogen retslige konsekvenser, da man støttede op i Agner Helwegs vurdering af Sofies tilstand. Sofie kom ikke på anstalt igen og døde i København i 1935, efter at have boet i Heidelberg og Paris.