ELEKTROCHOK
I 1934 begyndte den ungarske neurolog J. Meduna en ny behandling af skizofreni. Meduna mente at patienter, der havde epileptiske kramper ikke fik skizofreni. Han søgte derfor at fremkalde krampeanfald hos skizofrene patienter ved en indgift af kamfer. Medunas antagelse var forkert, men krampebehandlingen viste sig bl.a. at være effektiv for patienter med svære depressioner.
I 1938 blev krampebehandlingen udviklet da de italienske neurologer Cerletti og Bini introducerede en behandlingsform, hvor krampeanfaldet blev udløst af elektrisk strøm, og i 1940 blev behandlingen med elektrochok introduceret i Danmark. Morten Andersen, der led af svære depressioner, døde i 1916 og fik derfor ikke glæde af den nye behandling for depressioner.
Med udviklingen af antidepressiv medicin fra slutningen af 1950erne gik antallet elektrochokbehandlinger ned bl.a. fordi patienter kunne få hukommelsesproblemer efter behandlingen. Men elektrochok eller ETC (Electroconvulsiv terapi) gives stadig til svært depressive patienter, bl.a. dem, der har store bivirkninger ved medicinen. På Netdoktor kan du læse, hvordan man bruger det i dag. Det diskuteres dog stadigvæk, om det er den rette behandling – læs fx følgende læserbrev fra Speciallæge Herluf Dalhof, der mener at ECT skader hjernen.