FATTIGGÅRDEN
I artiklerne om Fattiggården i Svendborg kan du dykke ned i livet bag pigtråden. Fattiggårdens mursten er ikke bare tilfældigt placerede sten – der er tanker bag. Hvis du ikke selv kan besøge Fattiggården, kan du få en virtuel tour i små videor her, eller se en længere udsendelse om Fattiggården her.
I artiklen om Fattiggårdens arkitektur, kan du læse om en institution bygget til adskillelse og genopdragelse. Hverdagen var fyldt med arbejde og regler, og skulle ændre de indlagte fattiglemmer til bedre borgere. De ansatte skulle kontrollere lemmerne, og sørge for at der blev arbejdet nok og reglerne fulgt til punkt og prikker.
Svendborg var stolt af sin Fattiggård. Men for de indlagte var det en anden sag. Deres ophold var skamfuldt og umyndiggørende. I artiklen om Fattiggårdens udvikling, kan du læse om institutionens 102 år lange vandring fra prestigeprojekt til skamplet.
I hele Danmark lå over 400 Fattiggårde, hvor livet lignede det i Svendborg. Fattiggårdene var velfærdsstatens barneskridt, og i artiklen om Fattiggårdenes historie, kan du læse om hvordan behandlingen af det danske samfunds fattigste ændrede sig over tid.