Bælte
På sindssygehospitalet i Middelfart havde man ikke spændetrøjer. Man brugte andre tvangsmidler som fikseringsbæltet når der var behov for at pacificere en patient. Med bæltet kunne man fastspænde patienten i sengen. Sofie Skotte kom i bæltet da hun var urolig – en behandling fandt hun så voldsom at hun anklagede lægerne for mishandling.
Lignende fikseringsbælter anvendes stadig indenfor psykiatrien f.eks. i situationer hvor lægen vurderer at patienten kan udsætte sig selv eller andre for skade.